Solosang for unge og voksne

Om du synger for åbne vinduer, i badet eller bare lidt for dig selv er lige meget. Det vigtige er, at du gerne vil lære eller har lysten til at synge.

Vi har alle en stemme, der har sin helt egen unikke lyd. Det er et både stort, stærkt og sårbart instrument, og der kan være mange ting, der spiller ind i forhold til om du tør give helt slip, når du synger.

Alt det vil vi dykke ned i og beskæftige os med undervejs, når det dukker op. Det er vigtigt for mig at skabe et roligt, kærligt, trygt og åbent rum. Derfor tager vi udgangspunkt i, hvor du befinder dig og bevæger os derfra sammen. Du vil lære om stemmedannelse, teknik, rytmik, klang, vejrtrækning, støtte og grounding. Vi vil bevæge os i forskellige stilarter/genrer, men med udgangspunkt i den musik og de sange, du føler for.

Mit mål for dig er, at du kommer til at kunne synge fra hjertet, at du synger når du har lyst og ikke skruer ned for dig selv, fordi det føles “farligt”. Så du kan stå i dig selv og føle dig helt hjemme i din lyd og din power.

Alle kan starte, blot lysten og viljen er der.

 

Solosang for børn

Vil du gerne lære at synge og kunne holde og ramme tonerne helt? Eller har du måske allerede sunget et stykke tid og har lyst til at lære mere og blive endnu bedre til at synge? Så er dette stedet for dig.

Det er vigtigt, at det er sjovt og frisættende for dig og din krop at synge. Derfor lægger jeg særlig vægt på at skabe et trygt, kærligt og rart rum, hvor vi synger en masse sange, du godt kan lide og føler for. Undervejs vil du lære om klang, rytmik og om hvordan du bruger din stemme rigtigt. Det gør vi gennem sangteknik, støtte, holdning og vejrtrækning.

Det er meget individuelt, hvor meget tid man har brug for for at åbne helt op og synge med kraft. Måske kan det føles ekstra svært foran andre. Alt dette vil jeg rigtig gerne hjælpe dig med at lære.

Stemmen er et stort, stærkt og sårbart instrument, der også tager farve af, hvor vi er, og hvordan vi lige har det. Præcis derfor tager jeg altid udgangspunkt i, hvor du er. Herfra vil vi i det tempo, der passer til dig sammen udforske og finde din lyd og din stemme.

Glæder mig til at møde dig og synge med dig.

Book et kort møde

100% Gratis og uforpligtende

Lad os tale om hvad der føles vigtigt for dig og de ønsker du har for at gå til sang eller musik undervisning. Her vil der samtidig være rig mulighed for at stille alle de spørgsmål du måtte have, så du får en helt klar fornemmelse af om True Voice er det rette sted for dig at starte din musikrejse.

Skriv til mig (sofia@truevoice.dk) eller ring på tlf. 20951640 ...så finder vi en tid der passer dig.