Jeg startede selv med at gå til sang og spille blokfløjte som 6 årig. Siden kom flere instrumenter til.

Jeg sang i flere år i kirke som barn, senere også i band og kor, men en dag da jeg var teenager gik min stemme i overgang og den knak midt på scenen… Rædsel og gru … Det problem vidste man ikke så meget om ifht piger dengang, og frygten for, at det ville ske igen, sad så meget i mig, at jeg stoppede helt – faktisk i en del år.

Men der manglede noget, sad nu bare på sidelinjen og gav de andre feedback, for jeg elskede jo stadig musikken og ville så gerne tilbage til den.

Drømmen stod stadig lysende klar. Og så kom dagen endelig, hvor jeg besluttede mig for, at nu måtte jeg vinde mig selv og min stemme tilbage.

Jeg startede en indre rejse og bestemte mig herefter for at genoptage musikken fuldt og tog en uddannelse som musikpædagog og sangcoach, og det er jeg evig taknemmelig for.

Det krævede mod at tage og gå de skridt, og det føltes i et godt stykke tid som at springe ud og ikke vide, om man ville lande eller crashe.

Jeg har gået vejen og ved hvad og hvilket mod det kræver, og hvor svært det kan føles at åbne op, men jeg ved også samtidig hvilke gaver, der er på den anden side af frygten for ikke at turde at stå ved sig selv og sin stemme.

Det er en gave at få lov til at arbejde med sang og musik i sammenspil med mennesker. Det er en gave at opleve en elev opdage deres styrke, deres stemme, lyd, evner og deres lys uanset alder. Der findes ikke noget bedre.

Glæder mig til at følge dig på din vej, hjem til dig i din lyd og din stemme.❤️

Book et kort møde

100% Gratis og uforpligtende

Lad os tale om hvad der føles vigtigt for dig og de ønsker du har for at gå til sang eller musik undervisning. Her vil der samtidig være rig mulighed for at stille alle de spørgsmål du måtte have, så du får en helt klar fornemmelse af om True Voice er det rette sted for dig at starte din musikrejse.

Skriv til mig (sofia@truevoice.dk) eller ring på tlf. 20951640 ...så finder vi en tid der passer dig.