Kunne du tænke dig at lære at spille blokfløjte?
Så tilbyder jeg undervisning med fokus på sårbare og perfektionistiske børn, unge, voksne og ældre.
Det er vigtigt for mig at se og respektere hele dig, skabe et roligt, kærligt, trygt og åbent læringsrum, hvor man glæder sig, føler det rart og ikke presset, at komme til undervisning.
Derfor tager vi udgangspunkt i, hvor du befinder dig og bevæger os derfra sammen.
Blokfløjte var som barn det første instrument jeg lærte at spille på, siden kom altfløjte, sopranino, tværfløjte og saxofon til.
Blokfløjte er et genialt instrument at starte på. Det er sjovt og går hurtigt at lære at spille, og det gør det langt nemmere at lære at spille på andre instrumenter senere, skulle det have interesse.
Du vil lære om rytmik, musikteori og at læse og spille efter noder.
Glæder mig til at møde dig til nogle rare og lærerige timer i musikken og fløjtens univers.
