Bevar stærk og klar talestemme livet ud…
Har du altid drømt om at lære at synge, men fik måske bare ikke lige nået det? Eller har du du fået problemer med stemmen undervejs og ønsker en mere klar og tydelig sang-/talestemme?
Så er det her stedet for dig.
Stemmen har ligesom resten af kroppens muskler brug for at blive trænet for at kunne holde sig stærk og klar livet igennem. Mange kender til at opleve lidt knas, hæshed, tudser ind imellem og det kan blive værre med alderen. Det kan skyldes forskellige ting, men som oftest handler det om:
- Anspændthed i forskellige muskler
- At man ikke træner sin stemme
- At man synger/taler uden støtte.
Det er ofte en god blanding af det hele – det ser vi på sammen.
Det kan som regel lade sig gøre, at synge med mere styrke og tale tydeligere, klarere også selvom du måske har fået tillagt dig nogle stemmemæssige dårlige vaner, eller stemmen er blevet mere spinkel/rusten med årene.
Det vil jeg rigtig gerne hjælpe dig med at lære.
Så har du lyst til at kunne synge eller bare tale med mere kraft og klang, at kunne bruge din luft bedre eller bare føle det mere trygt, at synge-/tale når du har lyst, glæder jeg mig umådelig meget til at tage denne rejse sammen med dig
